Gå til indhold
Afrikansk besøg fra Kolding søndag d. 31. juli

Afrikansk besøg fra Kolding søndag d. 31. juli

Søndag d. 31. juli 2016 har vi inviteret ghanesiske Kwabena Poku til at prædike. Han er en del af Kirkeibyen og ansat som lærer på Apostolsk Højskole i Kolding. Her følger en præsentation af ham.

Kwabena Poku (mest kaldet Kobby) er fra Ghana. 36 år. Gift med danske Dina – de har to børn og bor i Kolding.

Kwabena ville oprindeligt gerne være arkitekt, men fornemmede et kald i 2006 til at droppe studierne og træde ind i fuldtidstjeneste i Ghana. Han rejste til Sydafrika på Discipeltræningsskole og bibelskole med Ungdom med Opgave. og var derefter en del af ledelsen i sin kirke i omkring to år.

Har har rejst en del og har talt på konferencer og i kirker i lande som Brasilien, Tyskland, Ireland og Danmark.

Han flyttede til Danmark i 2009 – og i dag er han underviser på International Apostolsk Højskole i Kolding. Han er en dygtig bibellærer og er desuden præstetrainee i Kirkeibyen, Kolding, hvor han har ansvaret for netværksgrupperne. I den forbindelse læser han teologi på Harvest.

”Jeg brænder for pastoral tjeneste i Helligåndens kraft, at promovere Guds Riges virkelighed, skabe retning i Kristi Legeme og at hjælpe andre med at opdage og fremelske deres Gud-givne potentiale og formål,” siger Kobby.