Prædiken den 13.05.2012

NÅDE OG FRED: Dette er et gennemgående træk i alle de breve apostlen Paulus skrev til de tidlige kristne menigheder. F.eks. i Galaterbrevet 1,3: ”Nåde og fred fra Gud, vores Far, og Herren Jesus Kristus.”

Paulus formidler her hele evangeliet i løbet af få vers: ”I ved hvordan Jesus med sit liv betalte straffen for vores synd for at sætte os fri…” Men udtrykker straks derefter forfærdelse over, at menigheden i Galatien (det nuværende Tyrkiet) så let tog forkerte budskaber til sig igen. For at forstå det religiøse miljø i den tid, må vi huske på, at de græske guder, som blev æret og tilbedt, ikke var til at stole på – man skulle handle med dem og forsøge at snyde dem. Det kunne også være, man selv blev snydt af dem, selv efter man havde overholdt alle regler og aftaler med guderne.

Men så kom Paulus og hans evangelisationsteam og forkyndte frihed i Kristus. At den skabende Gud elsker mennesker, og ønsker at have fællesskab med dem – ikke ved at overholde lovbud, men ved at acceptere nåden som en gave gennem Jesus Kristus. Det går alt sammen fint og inden for kort tid opstår der kristne menigheder i området. Men der går ikke længe før der kommer nogle som prædiker: Man skal altså også overholde Toraens bud. De siger at tro på Jesus er det samme som at skulle blive en del af den jødiske tro og religiøsitet.
Vi forestiller os ikke, at sådan en afvej kunne forekomme hos os. Men det sniger sig hurtigt ind. Vi diskuterer måske ikke omskærelse og madregler – men her er fire fælder, vi ofte falder i, så fokus igen bliver på PRÆSTATION og ikke på NÅDE:

1) Vi skal opfylde moralske kodekser
Det sker, at når vi har fundet en måde at leve på og tilbede Gud, som vi synes fungerer, så begynder vi at forkynde og opføre os på en måde, hvor vi signalerer, at det er den eneste rigtige måde at være kristen på. Vi gradbøjer Guds kærlighed i forhold til, hvor succesfulde vi er, når det kommer til at leve fejlfrit.
Reformatoren Martin Luther gjorde op med ræset med at gøre sig fortjent til Guds nåde. Nåden er givet frit. Men alligevel sniger en masse betingelser sig ind i vores liv med Gud. Vi ved godt at vi ikke er perfekte – gode nok.  Men det er nu rart, hvis vi kan finde fejl på andre som gør at han/hun er mere uperfekt end jeg selv. Ved at pålægge hinanden og os selv moralske forpligtelser mister vi den glæde der kommer når nåden flyder frit. Gud elsker os ubetinget – fordi vi er hans børn. Vi elsker jo også vores børn – fordi vores blod flyder i deres årer.

2) Vi skal gøre noget for Gud for at være gode nok
Jeg tror vi alle kender menigheder og mennesker som har fået virkelig godt fat i det der med at tjene. De havde grebet glæden ved at gøre noget for Gud. Men pludselig begynder den stemning at brede sig, at hvis ikke man er lige så engageret, hvis ikke man møder op til alle arrangementer, så er der fare for at man er på vej til fortabelsen! Jeg bliver glad når mine børn gør noget for mig og hjælper til – men det er ikke noget der gør, at jeg elsker dem mere eller mindre. På samme måde skal vi forstå, at vi er børn af gud – betingelsesløst elsket af ham!
Da jeg i 90’erne var præst i Dronninglund, kom jeg midt i al min arbejdsomhed til at glemme dette. Med tiden handlede det om at være så aktiv som muligt – tale i tunger – læse i bibelen – være til bedemøder – hjælpe mennesker i nød. Jeg havde læst en bog der hedder ”Nåde eller præstation” – men jeg havde glemt, hvad den handlede om; jeg forsøgte at gøre mig fortjent til Guds anerkendelse.

Prøv at tage dette billede til dig: Guds nåde vælter ned til os som et vandfald – han sender sin Ånd over os, og vi kan mærke, han elsker os mere og mere. Du behøver ikke at nøjes med at sidde ved vandkanten og tage små slurke. Hop i søen og svøm hen til der, hvor vandet bruser ned. Det er gratis – benyt dig af det. Vandet er ligeglad med hvor mange fine religiøse øvelser jeg har gjort om morgenen – eller hvor mange traktater du delte ud i går. Vandet fosser ned over dem, der siger: jeg vil have mere!

3) Vi tror Gud kun er med dem, der har succes
Vi har alle oplevet nederlag. Måske gror misundelse frem, når vi ser, at andre tilsyneladende har mere af Guds velsignelse. Vi tænker: mit liv er ikke lykkedes – jeg er ramt forbi Guds vilje.
Jeg havde på et tidspunkt et stærkt kald at vi skulle til Afrika som missionærer. Både min kone, Alexa, og jeg fik det bekræftet på samme tid – og vi troede, vi skulle være missionærer i 25 år. Vi var nogle år i Zambia, men det blev ikke som det skulle, og vi måtte rejse hjem. Elsker Gud os da ikke mere?
Vi kan have en bestemt opfattelse af succes – men det kan være Gud tænker anderledes om det. Vi følte det som om vi lå i en skyttegrav ud på ”fronten” – og pludselig så stoppe forsyninger med ”ammunition”. Vi oplevede ikke succes, men oplevede at Gud i sin kærlighed kaldte os hjem til basen – for han ville ikke have at vi skulle dø.
Det der er tilbage, når alt er pillet af – er mit forhold til min FAR.

4) Hvis ikke vi gør lige præcis som Gud vil, så slår vi fejl
Vi hører prædikener om at være lige i ”centrum af Guds vilje”. Men det er svært. Jeg er ikke så god til at holde balancen. Guds vilje beskrives nogle gange som en stram snor, der er spændt ud mellem to højhuse. Balancestangen er på den ene side Guds ord og den anden alle de gode råd fra de andre kristne – det er svært at holde balance, for de kristnes råd skifter hele tiden!

Nej, jeg vælger i stedet at se Guds vilje som den mark, hvor køerne bliver lukket ud den første dag i foråret. Køerne suser ud, hopper og spræller og finder noget lækkert græs. Der er et hegn – der er sat grænser op, så jeg er beskyttet og ikke falder i søen eller forvilder mig ud på motorvejen. Uanset hvilken græstot jeg går hen til, så er den fyldt af saft, kraft og hans kærlighed. Hvis jeg hopper over hegnet, så er jeg uden for hans vilje, men han elsker mig stadig så meget, at han selv hopper over hegnet for at finde mig og bringe mig tilbage. Ligesom faderen efter den fortabte søn, så spejder Gud dag efter dag for at se om ikke jeg vender tilbage til ham.

Guds vilje er stor og rummelig for mig – hans kærlighed og nåde til os er uendelig. Må vi hver især finde ind til den sandhed. Lad Guds kærlighed fylde mig og råde i mit indre. Så kan alle de andre ting, med at gøre, tjene og handle, falde på plads.

Er du først lige blevet kristen?
Uanset, hvornår du er startet på vandringen med Gud, så er du ikke kommet for sent. Guds kærlighedsskål er så stor at alle altid står forrest i køen! Du behøver ikke være bange for at stå bag ved nogen – eller at de kommer til at tage din velsignelse. Der er nok af Guds Ånds vandfald til at du også kan blive helt gennemvædet.