Hvad i alverden er Alpha?

Hvis du er ny i kirken, ny i troen eller på jagt efter svar på livets store spørgsmål, så er ALPHA lige noget for dig! Alpha-kurset er en grundig, hyggelig og hurtig måde at lære kristentroens grundsandheder at kende på. 

Kirkecenteret Vejle tilbyder et Alpha-kursusforløb, hvor vi gennemgår grundlæggende og vigtige temaer i det kristne tro. Her er der mulighed for i en lille gruppe at modtage god undervisning, stille spørgsmål og finde samtalepartnere, der er på jagt efter svar – ligesom dig.

Alpha er bygget op over 11 sessioner + en weekend/dag.

Alpha-kurset er beregnet for dig, som vil udforske livets mening – og komme nærmere ind på, hvem Jesus er. Det kan være du aldrig synes, du har fået det til at fungere det med kirke og kristendom – det kan også være, du har lyst til at få de grundlæggende ting i Bibelen frisket op. Alle er velkomne.

Underviserne er almindelige mennesker, der alle har sat sig ind i stoffet og giver et kvalificeret, personligt og relevant oplæg.

Emnerne er blandt andre:
Hvem er Jesus? Hvorfor døde Jesus? Hvordan kan jeg være sikker på min tro? Hvorfor og hvordan skal jeg læse Biblen? Hvorfor og hvordan skal jeg bede? Helligånden. Hvordan leder Gud os? Hvordan kan jeg modstå det onde? Helbreder Gud i dag? Og hvordan får jeg mest muligt ud af resten at mit liv?

Ønsker du at være med – eller at tilmelde dig sammen med en ven, så kontakt os endelig! 

Har du læst om Gudstjenester?

da_DKDK
Logo Kirkecenteret Vejle

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på Kirkecenteretvejle.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at benytte kirkecenteretvejle.dk accepterer du vores brug af cookies.