Familiegudstjenester i Kirkecenteret er en ekstra festlig begivenhed målrettet mod familier, børn og alle med barnlige sjæle!

Der er fest, farver og fed musik. Budskabet om Jesus og historier fra Bibelen bliver fortalt på en sjov og spændende måde - men også med en skarp vinkel, så de voksne også må spidse ører.
Har I lyst til at opleve en gudstjeneste som griber og et fællesskab som fænger, så kom og vær med!

Der er familiegudstjeneste 3 - 4 gange om året foruden adventsfesten, som også altid primært fejres på børnenes præmisser.
Hold øje med hjemmesiden her og kirkebladet "Vendepunktet" for at se, hvornår den næste familiegudstjeneste er programsat.