Gå til indhold
Fornyet, styrket og forenet trods forskellighed

Fornyet, styrket og forenet trods forskellighed

Sommertiden er over os - nogle har afholdt ferie, andre har stadig til gode. Årets SommerCamp i Kolding er også gennemlevet - med rigtig mange, skønne aktiviteter for børn, teenagere, unge og familier. Temaet gennem hele ugen duftede af CARISMA, når Himlen møder jorden.

Helligåndens mange facetter blev belyst at dygtige forkyndere og talere.  Sund karismatik var også en undertone, der kunne spores. Men – mest af alt, – opmuntring til os alle om at møde Gud, lade os fylde af Helligånden- og med frimodighed bruge de gaver, vi er blevet givet.

Mange glædede sig over besøget af Reggie Dabbs – en mand med en stærk passion for at se bagom de bibelske beretninger og finde endnu længere tilbage til de mange involverede.

Således føjedes nye farver og facetter til indsatsen for at opleve Karisma – når himlen møder jorden – og med understregning af hver dags store udfordringer – også i tilsyneladende små ting.

Ved formiddagens Keynotes oplevede vi f.eks. Simon Engmose, Holbæk, der kom med en fin belæring om at opdage eller genopdage, at legemet (menigheden) består af et utal af ‘lemmer’ (personer),  hver med deres særlige funktion(gave) og at hver del har sin særlige betydning. Der er brug for alle – dig, dig og mig. Se på hinanden som gaver fra Gud…….. midt i forskelligheden.’

Anne-Mette Fredegod satte fokus på Ezekiel 17,1-14 og gav os en stærk opfordring til at læse dette – igen og igen og lade os inspirere af synet om de døde, tørre ben i dalen – som, på Guds befaling genopstod med muskler, sener, kød og krop – liv og ånde.

Her møder Ezekiel først et kras-realistisk billede af reelt døde ben. Altså – et syn af håbløshed og livløshed.  Og dog, lidt senere skifter scenen, da Gud fortæller Ezekiel, at han skal profetere præcist, hvad Gud nu siger.

Ezekiel lytter og adlyder. Han profeterer det, Helligånden siger i ham. Ikke mere, ikke mindre. Ikke personlige meninger og holdninger – men alene, hvad Gud siger.  Og – karisma udfolder sig i mirakuløse handlinger. De døde ben genskabes med sener, muskler, kød og krop. Men det står ikke alene. Nu får han så befaling om at profetere, at Guds livsånde skal blæse liv ind i disse genskabte, men endnu døde kroppe. Og endnu engang sker miraklet. De blev levende, og rejste sig – en såre stor hær.

Jeg vil gerne understøtte denne beretning og denne belæring, som Anne-Mette gav os. Jeg vil gerne sige til hele menigheden: Hvor end du står i dit liv, og hvad end du oplever, der trykker dig til at føle håbløshed – i små eller store livsforhold.  Så er der her en udfordring til at møde Gud, udfordring til at tale med Ham om det, du med dine egne øjne ser. Og så, at lytte omhyggelig til Helligåndens tale.  Her er det godt at vide, at Helligånden taler liv og taler håb. Det er godt at vide, at Helligånden vil bruge dig, trods din følelse af utilstrækkelighed. Helligånden har et stærkt ord til dig, som du kan handle på.

Gennem årene har jeg kæmpet mange kampe i mit indre. Kæmpet med syner af tørre ben, håbløse udsigter og skræmmende ‘realiteter’. Men – pris ske Gud. Igen og igen har Han hvisket sine ord om liv, håb, handling, – at bevæge mig til tillid til Ham

Indre kampe
Jeg sidder til tider med hånden på teksten – alt medens mine tanker fortæller mig frem og tilbage om vanskeligheder, håbløse situationer, tanker, der forsøger at fjerne troens vished, slukke håbets flamme – tanker, der forsøger at gøre mig handlingslammet – og give op. Gennem årene har jeg kæmpet mange kampe i mit indre. Kæmpet med syner af tørre ben, håbløse udsigter og skræmmende ‘realiteter’. Men – pris ske Gud. Igen og igen har Han hvisket sine ord om liv, håb, handling, – at bevæge mig til tillid til Ham og handle i tillid til, at intet, intet, er umuligt for Ham. Igen og igen har jeg set Gud forvandle situationer, både i mit personlige liv, mit familieliv og i menighedslivet.

Jeg skriver ikke om religiøse øvelser. Jeg skriver her om mit levede liv. Jeg skriver her, for at opmuntre dig. Jeg skriver her for at vedstå og vidne om, at vandringen med Gud for mig ikke har været en søndagsskoleudflugt, men en såre jordnær, mærkbar kamp, der udspiller sig i mit indre, gang på gang, men også afløst af jublende situationer, når jeg ser Guds trofasthed og Guds kraft bryde igennem og skabe håb og liv. Og det har været og det er et fantastisk liv. Nok kamp, nok udfordringer, men aldrig har Han svigtet eller forladt mig.

Gud har stadig kontrol
Vi står midt i et samfund og midt i en verdenssituation, hvor mange, kendte, faste værdier er under pres eller endda kasseret.  Europa er på sejllads i hidtil ukendt farvand. Den globale magtbalance er voldsom udfordret – og ingen kan styre dette. Hverken Kina eller Indien, hverken Rusland eller USA, ingen stater, endsige statsledere, kan indgive et vedvarende tilsagn, der skaber ro og orden. Ingen. Midt i alt dette er Gud – usynlig for det blotte øje, i fuld gang med at føre alle nationer frem til de positioner, hvor Han vil ha’ dem.

Karisma – når himlen møder jorden. Midt i alt dette, udfordres du og jeg – her udfordres menigheden, her udfordres hver enkelt til at søge ind i Guds nærvær. Udfordres til at bruge de gaver, vi er blevet betroet.  Udfordres til at turde tro, at midt i dette kaos, selv der sender Gud os hver især med opgaver og til tider med ord, for at der kan blive liv og fremtid for tusinder af nye troende.

Danmark er moden til høst. Vi er moden til at være høstarbejdere. At tro, at ville, at ‘forvalte’ – at anvende de gaver, vi hver især har.

Som menighed vil vi her i efterårssæsonen lægge op til Alpha-kurser – og deltage sammen med hundredevis af andre menigheder i et gigantisk ‘fiske-arrangement’, hvis formål er at tale til dem, der er modne til at høre og tro.

Første søndag i August taler John Hewitt, mangeårig karismatisk leder af apostolsk kirke i Australien. Fortsat velsignet ferie og på gensyn, når vi møder ind i august til nye velsignelser og udfordringer.

Kærlige sommerhilsner

Bodil og Søren