Gå til indhold
John Hewitt en apostolsk missionær og pioner

John Hewitt en apostolsk missionær og pioner

John Hewitts far, der også hed John, var en del af pinsevækkelsen i Wales i begyndelsen af 1900’erne. John og hans søskende er født i hver sit land - New Zealand, Sydafrika, Australien og Wales. ”Min far evangeliserede altid, og vores familie var altid på farten,” husker John Jr.

John Hewitt taler i Kirkecenteret Apostolsk Kirke Vejle d. 7. august 2016 – og det er en mand med omfattende missions- og kirkelederskab på CV’et. Han var præsident/national leder af den Australske Apostolsk Kirke fra 1980-1994, og hans lederskab var kendetegnet ved, at han ledte landskirken fra et meget svagt udgangspunkt gennem turbulente omvæltninger og ind i en ny tid med vækst.

Ung i Australien
Efter 2. Verdenskrig flyttede familien til Australien i 1945. Unge John (f. 1934) var dygtig til sport og spillede både fodbold og på et tidspunkt australsk rugby på højt plan. Men han nægtede at spille om søndagen, hvilket lukkede dørene for videre avancement.

I disse år blev han draget af tanken om at gå ind i fuldtidstjeneste som præst. John Hewitt siger, at han klart fornemmede Guds kald allerede i teenageårene. I 1950 mødte han sit livs kærlighed, Desma. Den baptist bibelskole, han havde planer om at tage sin uddannelse ved, tillod imidlertid ikke at deres elever blev gift under uddannelsen, så han valgte at tage et fjern-korrespondancekursus hos Apostolic Ministry Training College. John og Desma blev gift i januar 1956 – lige forinden var han blevet indsat som præst i den apostolske kirke i Brisbane.

Pioner-missionærer på Papua Ny Guinea
I begyndelsen af 60’erne tog de imod et kald til at blive missionærer på Papua Ny Guinea. Med deres to små sønner, John og Dale, kastede de sig ud i en voldsom udfordring, i det den del af øen, de blev sendt til aldrig havde mødt europæere før (måske lige bortset fra soldater). ”Vi var der i 18 måneder uden hverken bil eller radio. Der var 6 timers transport til nærmeste missionspost. Det var primitive forhold,” husker ægteparret. ”Da jeg blev leder af missionsindsatsen, arbejdede jeg for, at ingen andre skulle opleve den form for isolation,” siger John Hewitt.

Familien arbejdede hårdt for at lære sproget og kulturen at kende. De vidste, at en vigtig del af at formidle evangeliet til mennesker er, at knytte til ved ting, de kender.

”Vi brugte forskellige ting fra Enga-kulturen, historier og traditioner, som vi lærte at kende, som illustrationer til at formidle Guds kærlighed til disse folk,” fortæller John. ”Når vi så, at de tilbad håndlavede gudefigurer, sagde vi: der er en sand og ægte Gud, der ønsker at blive tilbedt – lige nu forsøger I at give ham form på den måde, fordi I ikke kender ham…. Og så tog vi dem med på den rejse det er, at lære den usynlige, sande levende Gud at kende.”

Steg hurtigt i graderne
I 1970 vendte Hewitt-familien (nu med to døtre føjet til) hjem til Australien. John blev præst i Life Centre, Boronia, list øst for Melbourne. I 1972 blev han ’Missions Director’, for den apostolske landskirke ville gerne have en med konkret missionserfaring til at lede området.

I 1976 blev han landssekretær for kirken og i 1980 blev han præsident for Apostolsk Kirke i Australien. Det var en tid med åndelig bevægelse og samtidig stor uenighed om den fremtidige retning for kirken. John havde fra sin barnsben lært begejstring over Helligåndens værk og manifestationer, men mange præster i både pinse- og apostolske kirker var i mod det, som de opfattede som ”udskejelser”. Flere havde det faste princip, at man ikke ønskede dans eller upassende begejstring i kirken. Man forsøgte også at modarbejde den tendens, at nogle faldt under forbønnen.

Apostolsk Kirke stod imidlertid svagt sidst i 70’erne og der var færre en 1000 medlemmer i Australien.

En modig og visionær leder
”Men jeg havde en vision om at se vores bevægelse blive stærk og effektiv igen. Som landssekretær begyndte jeg allerede at arbejde på at vi kunne komme til at vokse og udvikle os igen. Ledelsen kunne se den vækst vi oplevede i vores kirke i Boronia, og de accepterede og forstod, at det var noget, Gud ville,” husker John Hewitt.

Visionen for kirken i Boronia bar et stærkt element af undervisning, udrustning of udsendelse. ”Igennem årene har vi fra menigheden udsendt omkring 40 til at være præster mange steder i Australien og til at være missionærer i udlandet,” siger Hewitt.

”Jeg havde den faste overbevisning, at vi skulle sigte efter at have 200 kirker med 20.000 aktive medlemmer i år 2000 – og det lykkedes at få begejstringen for dette mål spredt rundt i landet. Det var en fantastisk tid!” fortæller Hewitt.

Målet blev ikke nået – men kirken er vokset betydeligt. Det vurderes at der nu er 130 apostolske kirker med i alt ca. 12.000 medlemmer i Australien. (Kirker som f.eks. Hillsong er ikke med i denne statistik, da de er medlemmer af ”Assemblies of God” – svarende til Pinsekirkerne i Danmark).

Alder ingen hindring
I 1994 trak John Hewitt sig som kirkepræsident, men fortsatte i nogen tid med at mentorer sin efterfølger. I 1998 overlod han ledelsen af kirken i Boronia til hans datter og svigersøn, Ruth og Wayne. Han og Desma bruger nu deres ”pensionisttilværelse” på at rejse verden rundt og være til opmuntring for kirker og tjenester.

…………………………………………………………………………………………………

Oversat fra en artikel om John Hewitt på Christianfaith.com