Gå til indhold

Moldavien – udsatte piger reddes

Charlotte og Johannes Petersen besøgte første gang Moldavien i 1996. Her har de plantet menigheder og forkyndt evangeliet. Men på et tidspunkt så de, at især unge piger var særligt udsatte i det fattige land, og derfor har de oprettet projektet "Shelter", hvor pigerne kan komme og bo i sikkerhed.

Moldavien er Europas fattigste land.

“På grund af fattigdom og mangel på fremtidsmuligheder er det meget let for kriminelle at lokke teenagepiger ind i sex-industrien,” fortæller Charlotte Noer Petersen. “Vi tilbyder nogle af disse piger et hjem – ikke endnu en institution. Et sted hvor de kan føle sig trygge, udvikle sig og få ansvar, så de kan mestre livet og finde en mening med fremtiden.”

Kirkecenteret støtter det store pionerarbejde, som Charlotte og
Johannes udfører i Moldavien. Menigheder er plantet i Corjeuti, Falesti og nu i Riscani.

Vi støtter med et fast beløb til familien og vi støtter med et beløb til at drive pigehjemmet for at forebygge trafficking.

Hvis du kan forstå tysk, så er her et rigtig fint interview med Charlotte og Johannes Petersen: https://www.youtube.com/watch?v=E7CuwpGObIE