Gå til indhold

Prædikanter

I Apostolsk Kirke benyttes både uddannede teologer og akkrediterede præster, men også lokale kræfter, der fungerer som lægprædikanter. Det gør at der er god variation og mange områder af kristentroen afdækkes.

Anita Dodds
Sundhedsplejerske

Anita leder området der har med mennesker i al almindelighed at gøre. Det kan være mennesker i nød eller medlemmer af menighedens trivsel. Hun er kontaktperson til hjælpeprojektet "Hjerte og Hænder" og er også bestyrer af kirkens bogsalg.

Iben Nygaard
Biblioteksassistent

Iben er med i kommunikationsgruppen i Kirkecenteret, hvor hun bidrager med humoristiske og indsigtsfulde artikler. Det sammen kan man sige om hendes formidlingsform når hun prædiker: ærligt, sårbart, overgivet, sjovt!

Jens Erik Høj-Pedersen
Friskoleforstander

Jens Erik er tidligere præst i Apostolsk Kirke i Dronninglund. Tidligere missionær i Zambia. Har siddet med i en årrække i lederskabet i Vejle og er nu forstander på Lukas-Skolen, en kristen friskole i Vejle.

Jesper Kure
Præst i Kirke i Byen Kolding

Jesper er tilknyttet Kirkecenteret Vejle som supervisor. Han bidrager med teologisk indsigt og organisatorisk tæft.

Jørn Hyldgaard
Præst i Åben Kirke Herning

Jørn er en yndet gæsteprædikant i Vejle. Han rækker ud til mennesker med de gode nyheder om helbredelse og frelse i Jesu navn - og så gør han det med en god gang tør humor, så tårerne triller på tilhørerne.

Les Dodds
Tidliger politimand og præst

Les er fra Irland, Australien og USA - og nu Danmark. Han er gift med Anita - og prædiker med stor begejstring i kirken.

Søren Viftrup
Præst

Søren Viftrup har stået i spidsen for Apostolsk Kirke i Vejle siden 1994. Søren er "hyrde" med stort "H" og er altid at finde i gang med samtaler, opmuntringer, rådgivning m.m. Søren Viftrup er kendt for sit gode humør, sin positivitet og en ekstraordinær evne til at stå i forsoningsprocesser og bygge bro mellem mennesker og generationer. Han leder også missionsarbejdet "Aktive Kristnes Omsorgsarbejde" og rejser jævnligt til Rumænien, Nepal og Sri Lanka for at bistå nødhjælpsarbejde og menighedsplantning.

Sebastian Fredegod
Præst

Sebastian er gift med Anne-Mette og begge er de præster i Kirkecenteret.
Sebastian studerer teologi på Harvest
Han er far til Filippa og er uddannet mekaniker.

Anne-Mette Fredegod
Præst

Anne-Mette er gift med Sebastian, og begge er de præster i Kirkecenteret.
Anne-Mette er mor til Filippa og studerer teologi på DBI.

Joan Sonne Højberg
Lovsangspræst

Joan har en særlig gave inden for musik. Hun har ledt lovsang i forskellige kirkelige sammenhænge siden hun var 12 år gammel. Hun brænder også for at forkynde Guds Ord og være med til at forme mennesker og teams.

Erik Christiansen
Automatmekaniker

Erik er her-der-og-alle-vegne! Han giver gerne en hånd med i det meste - lige fra praktiske opgaver, til det at lede et Alpha-kursus (undervisningsforløb i kristendommens grundprincipper). Han har hjerte for mission og for det internationale miljø i kirken.

Claus Hejlskov Jørgensen
Afdelingsleder

Claus har været med i ledelsen i kirken siden 1998. Han er vant til teamledelse og har sans for samarbejde og processer. Han er leder af netværksgruppe-området i menigheden. Som lægprædikant er han til det mere stilfærdige og reflekterende.

Orla F. Møller
Præst og kommunikator

Orla er opvokset på missionsmarken i Afrika. Han har været en del af Apostolsk Kirke Vejle siden 2010 og har passion for formidling, grafisk design, musik, sprog - og ikke mindst livet i kirken. Han er nu præst i Horsens Frikirke.