Vild med Vejle

Familienetværk Vejle

Et tilbud til familier med udfordringer

Familienetværket mødes hver anden uge en hverdag kl. 16-19. Det er et sted, hvor du kan møde nye mennesker, få nye venner og måske en ny vinkel at se tilværelsen fra. Familienetværket er et tilbud særligt til familier med udfordringer, hvor forældre og børn kan komme og få et frirum fra en presset hverdag. Familienetværket drives af frivillige og er et tilbud til familier, hvor for eksem­pel arbejdsløshed, sygdom, dødsfald, misbrugsproblemer eller skilsmisse har gjort kraftigt indhug i de voksnes personlige ressourcer.

Hvad tilbyder familienetværk?

  • Fællesskab og hygge
  • Netværk
  • Fællesspisning
  • Aktiviteter for børn/unge/voksne
  • Personlig, social og økonomisk rådgivning efter behov

Vil du gerne høre mere eller prøve at besøge Familienetværket, så kontakt Helle Overvad Ploug på 22846548, helleovervadploug@gmail.com

Halløj i Parken

Familiefestival for helefamilien hvert år i maj

I 2014 løb Halløj i Parken af stablen for første gang og har siden været et årlig tilbagevendende festival i Byparken i Vejle for hele familien, der hylder sommeren, det høje humør og de gode oplevelser med en række hyggelige og sjove aktiviteter.
Arrangeret af Kirkecenteret Vejle i tæt samarbejde med præster og frivillige fra andre af byens kirker, fordi vi er vilde med byen og ønsker at give Vejles børnefamilier en super god weekend!

Uddeling af julehjælp

"Alle har fortjent en god jul"

Kirkecenteret ønsker at række ud til økonomisk trængte familier i Vejle Kommune. Det gør vi i samarbejde med Blå Kors og Rema 1000 Vinding. Sammen gør vi det muligt at give en julekurv med alt hvad der hører sig til af julemad til juleaften og juledagene. Derudover, i samarbejde med Rosborg Gymnasium, giver vi en julegave til alle børn i familierne.

Når julehjælpen skal afhentes, inviteres alle familierne til en gratis julefest med lækker mad, fællesskab og julemusik.

De trængte familier ansøger hos og udvælges af Vejle Kommune eller Blå Kors.

I 2023 har Kirkecenteret formået at give julehjælp til mere end 100 familier.

Foodbank og netværkscafé

Apostolsk Kirke står for uddeling af overskudsmad til værdigt trængende hver mandag kl. 11. I forbindelse med afhentning af maden inviterer vi på en kop kaffe og en snak i vores Netværkscafé, som er åben kl. 10-11.30

 Man kan kun modtage mad, hvis man er tilmeldt.

Kontakt: Helle Overvad Ploug, 22846548, helleovervadploug@gmail.com

Vestbyens julemarked

Næste gang: AFLYST I 2020 på grund af Corona.

Hvert år en lørdag i slutningen af november afholder vi julemarked. Der er rig mulighed for at komme i julestemning gøre en god handel og endda støtte julehjælp. Alt overskuddet går nemlig ubeskåret til julehjælp  

Julemarkedet tilbyder:

  • Salg af juledekorationer, kranse, glaskunst, julegaver, julekort og julelækkerier
  • Deltag i tombolaen og vind spritnye gevinster
  • Hyggelig jule-café med salg af kaffe og godter til ganen
  • Krea-værksted for børn

Har du læst om vores vision og værdier?

da_DKDK
Logo Kirkecenteret Vejle

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på Kirkecenteretvejle.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at benytte kirkecenteretvejle.dk accepterer du vores brug af cookies.